Stenløse Hørecenter
  • Forside   >  
  • Peter Belli indgår samarbejde med fremtidens høreapparat og stiller skarpt på den hørenedsættelse, der gør hverdagen sværere for 800.000 danskere

Peter Belli indgår samarbejde med fremtidens høreapparat og stiller skarpt på den hørenedsættelse, der gør hverdagen sværere for 800.000 danskere

Sanger Peter Belli har indgået samarbejde med høreapparat-producenten Signia høreapparater, der retter fokus på hørenedsættelse og hjælper den danske rocklegende med at genvinde sin fulde hørelse. 

Den danske rocklegende Peter Belli har indledt et samarbejde med høreapparat-producenten Signia høreapparater, det tidligere Siemens høreapparater, som i maj lancerer deres bud på fremtidens høreapparat. Primax hedder serien af høreapparater, som giver mulighed for at retningsbestemme hørelsens fokus og i tillæg har tre specialdesignede lytteprogrammer til musik.

Efter at have testet de nye Signia høreapparater har Peter Belli opdaget nye detaljer og nuancer i musikken, i hverdagen og i samtaler. Peter Belli og hans kone, June, tog på restaurant for første gang efter at være blevet introduceret til de nye høreapparater. Belli har tidligere undgået sådanne steder på grund af de mange kraftige og distraherende lyde, der gør det svært at føre en almindelig samtale. Han fortæller om sin oplevelse i en række videoer hos Signia høreapparater:

 "For første gang i mange år kunne jeg høre alt, hvad June sagde. For det første behøvede hun ikke at tale så højt, som hun plejer. Hun kunne tale helt almindeligt, og jeg kunne høre alt, hvad hun sagde. Også når hun sagde noget, der ikke var til mig. Nu skal jeg hjem og sige; "du skal passe på, hvad du siger, for jeg kan høre det!", griner Peter Belli.

Det er ikke kun i hverdagssituationer, Peter Belli har oplevet et markant skift. Belli har arbejdet i musikken og belastet sine ører i mere end 50 år, og det har haft konsekvenser for den fulde musikoplevelse. Her har de nye Signia høreapparater også formået at gøre en stor forskel. Høreapparaterne har specialdesignede musik-lytteprogrammer, der giver forbedret lydkvalitet, så musikere som Peter Belli ikke skal gå på kompromis med lyden. Hvad enten de lytter til indspillet- eller livemusik.

"Lige så snart, du får høreapparaterne på, er der en overfed diskant. Pludselig dukker der lyde op, som jeg havde glemt, var der. Det er helt fantastisk. Med dem her har jeg fået nogle kvaliteter i ørene igen, som er umådelig store og flotte. Jeg synes, det er rigtig stort, det der er sket her", fortæller Peter Belli, der ikke er ene om at lide af hørenedsættelse. 800.000 danskere har problemer med hørelsen, og mere end en tredjedel af alle høretab kan sammenkædes med støj som høj musik og larm på arbejdspladsen (Kilde: Høreforeningen).

Selv forsangeren fra AC/DC har for nyligt opgivet at turnere for ikke helt at miste hørelsen og verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at 1,1 mia yngre mennesker er i farezonen for at få nedsat hørelse, fordi de hører høj musik i ørerne i mange timer om dagen. I Danmark er der fem til 10 procent af de unge, der får høreskader, fordi de hører for høj musik for lang tid ad gangen (kilde: Høreforeningen). Hele 22 % af danskere over 65 år mener, at de har et høreproblem, mens det er hele 35 % over 74 år, der mener, at de har høreproblemer (Kilde EHIMA).

Stenløse Hørecenter er Autoriseret Siemens og Signia forhandler. Har du selv lyst til at høre, hvordan apparaterne på Primax platformen kan gøre en forskel for dig, så bestil en tid hos en af vores universitetsuddannede hørespecialister og afprøv dem.