Godkendt privat høreklinik
Stenløse Hørecenter er godkendt som privat høreapparatforhandler af Sundhedsstyrelsen. Det betyder blandt andet, at vores tekniske udstyr lever op til en række strenge kvalitetskrav. Samtidig efterlever vi Sundhedsstyrelsens etiske retningslinjer for høreapparatbehandling. Læs mere på www.sst.dk
Godkendelsen af de private høreklinikker udføres for Sundhedsministeriet af DELTA, Teknisk audiologisk Laboratorium. På basis af en kvalitetshåndbog, tilses det at klinikkerne opfylder grundlæggende krav inden for kvalitet af udstyr, uddannelse af personale, procedurer for audiometri og høreapparattilpasning samt efterkontrol.
Såfremt klinikkerne lever op til de stillede krav vil klinikkens navn og adresse blive offentligtgjort på DELTAs hjemmeside. Såfremt klinikken står opført på listen er kunder fra denne klinik berettiget til at modtage det offentlige tilskud.
Hvis en klinik i forbindelse med det årlige tilsynsbesøg ikke overholder kravene, vil denne blive fjernet fra listen.